The Sims™ 4 Den sidste rejse Expansion Pack
Dette indhold kræver et spil (sælges separat).
Beskrivelse
Løft sløret til det hinsides for at finde hemmelighederne bag det gode liv og efterliv i The Sims™ 4 Den sidste rejse Expansion Pack*. Opnå dine drømme i form af livsmål, eller fortsæt med at jage dem som spøgelse i uafsluttede anliggender. Der er en mystisk ny verden at hjemsøge, en karriere som medhjælper for Manden med leen, testamenter, krypter til udforskning og endda spøgelsesfærdigheder, der skal læres. Der er ingen slutning – kun overgange – når du bevæger dig mellem liv, efterliv og endda genfødsel. NØGLEFUNKTIONER: En endeløs rejse – giv dine simmere livsmål, lige fra de er unge voksne. Livsmålene dukker op på din liste afhængigt af simmernes egenskaber og familierelationer, og du kan også vælge dine egne. Hvis dine simmere mister livet, mens der stadig er punkter på listen, kan de bruge tid i efterlivet på at ordne uafsluttede anliggender. Et liv med glæde og spøg – gør døden til dit livs karriere som assistent for Manden med leen. Uden for arbejdstiden kan du udforske krypter og opbygge din thanatologi-færdighed for at få den nye spøgelseshistoriker-stræben. Du kan også beskæftige dig med mørke aktiviteter, såsom at knytte bånd til din kælekrage eller samle og lægge tarotkort – disse aktiviteter er særligt tillokkende for makabre simmere, der er en af de tre nye egenskaber. Farvel (for nu) – simmerne sørger på forskellige måder. Der er fire typer sorg, der afhænger af simmernes personligheder og forholdet til den afdøde. Sorgritualer kan tilpasses og følger ikke noget manuskript, så du kan fylde dem med det indhold, der passer til din historie. Simmerne kan også ære de afdøde med en mindeudstilling og ved at nedsætte deres urner i krypter eller med særligt udsmykkede kister og gravsteder. Venlig eller væmmelig? – bliv hængende som spøgelse, og tilbring efterlivet på at hjælpe eller skræmme de levende. Spøgelserne kan udvikle deres evner på mange forskellige måder, lige fra at hjælpe med huslige pligter til at få levende simmere til at svæve og vende på hovedet (sjovt OG indbringende, hvis de taber simoleoner!). Interaktionerne kan give dem ængstelses- og goodwill-ekstrakt, der kan sælges for simoleoner. Der er masser at tage sig til efter døden – spøgelserne kan endda finde sammen i paranormal juhuu. En dødgod landsby – i Ravenwoods tre nabolag er der en hårfin grænse mellem liv og død. Indbyggerne i de første to nabolag er (for det meste) levende, mens det mest er spøgelserne, der føler sig hjemme i det tredje. Levende simmere kan besøge Mismodets mose for at få en midlertidig forsmag på livet som spøgelse. *Kræver The Sims 4 og alle spilopdateringer.
Udgivet af
Udviklet af
Udgivelsesdato
Spil med
- Xbox One
- Xbox Series X|S