Hunt: Showdown 1896 - Commedia Della Morte

Denne DLC-pakke indeholder en jæger, to våben og et værktøj: - Scaramuccia (jæger) - Opera Glasses (Frontier 73C Marksman) - Macchinista (Sparks Pistol) - Spaccagambe (pigtråds-snublemine) Scaramuccias treenighedsmaske skræmmer ethvert publikum, men de mange ansigter bag masken er hurtige til at spille enten nar, ven eller skurk. Uanset hvad han føler, kan han berolige et rum eller tvinge det til at tjene hans vilje. Masken med de tre ansigter skjuler altid, hvor han kigger hen, og forvirrer både rovdyr og bytte indtil hans næste træk. Det er en maske, som kun er set én gang tidligere: båret af en dygtig harlekin, der havde den ledende rolle i en berømt tremandstrup. Truppens instruktør holdt harlekinen i bur mellem forestillingerne, spredte rygter om groteske vansiringer og opfordrede folk til at være med blandt publikum for at få et glimt af, hvad der gemte sig under masken. Den tredje i truppen var barden, som tiltrak folk med sørgmodige sange om sympati for harlekinens vansiring, inden han tryllebandt den samme skare med akkompagnementer til truppens enmandsshows. Mange af dem, der kom for at se disse forestillinger, forlangte at få et glimt af harlekinens ansigt for at finde ud af om de uimodståeligt forfærdelige beskrivelser, som rygterne talte om, var sande. Men det lykkedes ikke, og ingen var nogensinde i stand til at finde ud af, hvor harlekinen blev skjult mellem forestillingerne. Med forestillingens succes blev instruktørens tøj mere ekstravagant og bardens guitar udsmykket yderligere, mens harlekinens eneste kostume blev mere og mere slidt for hver dag, der gik. Armodet bidrog kun til både skuespillet og medlidenhed med den påståede vanskabning, og et freakshow viste sig at tiltrække et bedre betalende publikum end teaterskuespil. Da showet var mest succesfuldt, forsvandt både instruktøren, barden og harlekinen sporløst. Et par uger senere blev to nøgne lig fundet i kanalen, men deres ansigter var så groteske, at de ikke kunne identificeres. Nu, midt i den gruelige bayou, kalder den eneste overlevende i gruppen sig selv for ""Scaramuccia"". Ude på jagt ændrer hans fint tilrettelagte opførsel sig og bliver mere rolig: han nyder ikke jagten, men derimod de forhadte sumpområder. Måske gemmer der sig et ansigt bag masken, som ikke ligner de andre jægeres, men mere det, han jager.