Hvad er Xbox?
Xbox er mere end en boks. Xbox er Microsofts konsolunderholdning og -gaming. Hos Xbox har vi dedikeret os til at hjælpe gamere med at spille spil, uanset hvor de er, på en hvilken som helst enhed.
Xbox laver spil, spilkonsoller og apps. Vores konsoller gør også, at du kan bruge spil og apps, der er lavet af andre. Vi hoster også et multiplayer-netværk – et online-community af spillere, der kan spille med hinanden.
Læs resten af artiklen for at blive klogere på, hvad Xbox gør med de oplysninger, vi indsamler, når du bruger vores ting.

Samler I oplysninger om mig?
Ja, men kun bestemte detaljer, og kun når du bruger Xbox-produkter. Disse detaljer består af:
- Gameplay-data, inkl. oplysninger for at få det hele til at køre på den måde, du forventer. Der indsamles f.eks. data, når:
- Du får levels og låser op for gennemførsler i spil
- Din spilkonsol eller app har problemer
- Kontodata. Xbox registrerer dit navn, mailadresse, fødselsdato og det land, du bor i
- Indholdsdata, f.eks. ting, du tilføjer, uploader eller deler. Dette inkluderer:
- Billeder og spilklip (videoer), du tager
- Dine interaktioner, inkl. chatdata med andre spillere og forbindelser, du får på Xbox-netværket

Hvordan bruger Xbox mine oplysninger?
Vi bruger dem til at registrere din placering i spil, dine scores og dine venner. På den måde ved du altid, hvor du er, uanset hvilken enhed du spiller på.
Xbox indsamler oplysninger for at gøre onlinespil sikrere og sjovere. De oplysninger, vi indsamler, hjælper os desuden med at tilpasse dine oplevelser. Hvis du f.eks. bruger Xbox Game Pass, betyder det, at du har adgang til et hav af spil, der er velegnet til din aldersgruppe. Vi ønsker at hjælpe dig med at finde de spil, du bedst kan lide.
Ydeevne- og fejloplysninger fra enheder og apps hjælper os med at løse problemer og dermed gøre Xbox bedre og hurtigere. Ligesom at forældre og lærere forbedrer din læringsoplevelse, baseret på det du fortæller dem, bruger Xbox gameplay-data til at holde din konsol og dine spil kørende som forventet.

Hvor kommer mine oplysninger hen?
De fleste af de oplysninger, vi indsamler, bliver hos Microsoft. Vi deler dog bestemte gameplay- og kontooplysninger (såsom dit land og din aldersgruppe) med de udgivere, der laver de spil, du spiller.
Hvorfor deler vi dem?
- Så dine spil virker
- For ligesom Xbox skal udgiverne vide, hvad der skal fikses
- Udgivere ønsker at gøre deres spil bedre og sikrere for alle
Hvordan styrer jeg mine oplysninger?
Afhængigt af din alder skal du muligvis tale med en forælder eller omsorgsperson om at ændre dine indstillinger for privatliv og dataindsamling.
Xbox Family Settings-app
Administrer nemt dine børns spilaktiviteter på Xbox-konsol direkte fra din telefon og i realtid.
FÅ MERE AT VIDEDashboard til beskyttelse af personlige oplysninger
Log på for at administrere Xbox-data, inkl. andre Microsoft-data.
FÅ MERE AT VIDEErklæring om beskyttelse af personlige oplysninger
Få mere at vide om Xbox-privatliv ved at læse Xbox-afsnittet i Microsofts erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger.
FÅ MERE AT VIDE